Neuropsykolog Sine Munk

Neuropsykolog Sine Munk

I min centralt beliggende praksis i Holbæk – i dejlige lyse lokaler i KontorHotellet – tilbyder jeg

  • psykologsamtaler
  • undervisning
  • supervision
  • neuropsykologiske undersøgelser (speciallægeerklæringer) og konsulentbistan

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2006, autoriseret i 2009 og har i knap 10 år arbejdet som klinisk neuropsykolog på henholdsvis Glostrup Hospital og Rigshospitalet. Her fra har jeg omfattende erfaring med neuropsykologisk udredning, vurdering af rehabiliteringsbehov samt rådgivning og støtte til patienter og pårørende ved diagnoser som hjernetumor, hovedtraume, hjerneblødning og blodprop i hjernen, epilepsi, sklerose m.m.

 

Mit arbejde på hospitalerne har udover det specifikt neuropsykologiske også givet mig omfattende erfaring med de mere generelle udfordringer og problemer, man som menneske kan stå med, når man selv eller ens nærmeste rammes af alvorlig sygdom:

  • kontroltab
  • grundlæggende ændrede livsvilkår på kort og/eller lang sigt
  • krisereaktioner
  • stress/belastningsreaktioner
  • sorg
  • ændrede familiemønstre
  • depression og angst

Eksistentielle temaer vi alle – også uafhængigt af sygdom – kan støde på gennem livet, og som vi kan have brug for hjælp til at rumme og håndtere.

Jeg modtager i min praksis både dig, der har eller har haft neurologisk eller anden sygdom tæt inde på livet, og dig, der af andre grunde ønsker en psykolog at tale med.

På min hjemmeside www.sinemunk.dk kan du læse mere om de tilbudte ydelser, og du er naturligvis velkommen til helt uforpligtende at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

 

Ring til mig på tlf. 51 91 15 28 eller skriv på psykolog@sinemunk.dk.

 

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen!